Fynslund Hallen

Velkommen til Fynslund Hallen – et af de lokale samlingssteder, der holder pulsen oppe med alt fra zumba til spinning fra badminton til volley  fra miniputter til oldboys. Hallen danner rammen om skolefester, forårskoncerter, julefrokoster, genbrugsbørs og alt muligt andet.

Sund motion, sund mad og så det sociale
Fynslund Hallen er et moderne idrætscenter med en stor skare faste brugere fra først og fremmest Fynslund Boldklub.
Du kan også leje hallen til vidt forskellige formål – store som små.

Sund motion
Hele ugen igennem er der fuld fart på og liv på banerne både ude og inde. Der svedes til spinning, springes i hallen, scores på fodboldbanen og smaskes i cafeteriet. Hallen er opført i 1992 efter en kæmpe indsats fra lokale med at stable økonomi på benene. Den fremtræder i dag, som et moderne velholdt Idrætscenter – hvor der altid er liv og glade dage.

Et sundt valg
Fynslund Hallen har i samarbejde med Kolding Kommune sat fokus på sunde måltider i idrætshaller, så du altid har garanti for at kunne vælge et sundt måltid i vores cafeteria.
”Et sundt valg” er en menu, der indeholder flere kostfibre og mindre mættet fedt, sukker og salt. Og du kan vælge mellem en masse lækre retter fra Sandwich, Pastasalat og Burgere.

Hallen danner også ramme om fællesspisninger. Den er naturligvis røgfri og her finder du også én af de lokale hjertestartere.

Super service

Det er Jan Moth Andersen, der er bestyrer af hallen.
I cafeteriet serveres der med godt humør og et smil.

e-mail: kontor@fynslundhallen.dk  
Telefon: 75 55 63 95
www.fynslundhallen.dk

Jan Andersen
      

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.