LANDSBYFÆLLESSKABSPLAN FYNSLUNDOMRÅDET

Kære Alle

Vi er i gang med en proces….
Fynslundområdet er i gang med at få udarbejdet en landsbyfællesskabsplan, i et samarbejde med Fynslund Lokalråd samt Kolding Kommune og rådgivere fra LABLAND arkitekter.

Gå på opdagelse i plancherne…
På de 5 plancher kan du få et indblik i arbejdet og give dine kommentarer videre til os. Gå endelig på opdagelse i materialet og del dine tanker om områdets udvikling. Vi er ikke færdige endnu, så gode ideer og input er velkommen. Plancherne hænger i hallen indtil 2/1-24

Hvad er en landsbyfællesskabsplan?
En landsbyfællesskabsplan er først og fremmest borgernes egen plan. Den skal vores lokale behov og ønsker. Når landsbyfællesskabsplanen er lavet, udgør den et fælles grundlag for landsbyerne og for Kolding Kommune, når der efterfølgende arbejdes med at udvikle området.

LANDSBYFÆLLESSKABSPLAN PLANCHER.PDF

Rigtig god jul fra os alle i lokalrådet

Plakater hænger i hallen.

Celler deler os – foredrag i Fynslundhallen den 21.11. kl 18.45

Med serien Offentlige foredrag i naturvidenskab bringer Aarhus Universitet forskningen og glæden ved videnskaben ud til alle dele af landet.
Vi ser det også i Fynslundhallen, streamet direkte fra Aarhus Universitet.
Molekylærbiolog Lotte Bjerkbæk vil fortælle om cellens historie og cellens kontrolsystemer.
Cellerne i vores krop kopierer og deler sig ustandseligt. Dette gør at et menneske kan skabes ud fra én celle. Oftest går det godt, men når det går galt, kan det så kimen til cancer.
Hør, hvordan cellerne i vores krop fungerer og i særdeleshed hvordan de koordinerer og kontrollerer deres kopiering og deling.

Læs mere her Offentlige foredrag i Naturvidenskab, Aarhus Universitet | Livestream og live (au.dk)

Fri entré – åbent for alle. Mød bare op.
Forfriskninger kan købes i hallens cafeteria.

Venlig hilsen Vibe Bundgård mobil 20405640

Uden kryptering, ingen internet – foredrag i Fynslundhallen den 14.11. kl.18.45

Med serien Offentlige foredrag i naturvidenskab bringer Aarhus Universitet forskningen og glæden ved videnskaben ud til alle dele af landet.
Vi ser det også i Fynslundhallen, streamet direkte fra Aarhus Universitet.

Kom er hør om, hvordan kryptering sikrer, at vi kan kommunikere fortroligt og færdes sikkert på internettet – fx når du bruger din netbank. Og hør om hvad udviklingen af blockchain giver os af muligheder i fremtiden – fx ved indgåelse og håndhævelse af kontrakter.
Læs mere her Offentlige foredrag i Naturvidenskab, Aarhus Universitet | Livestream og live (au.dk)

Fri entré – åbent for alle. Mød bare op.
Forfriskninger kan købes i hallens cafeteria.

Venlig hilsen Vibe Bundgård mobil 20405640

Antistof og Antiverden – foredrag i Fynslundhallen 7. nov. kl. 18.45

Med serien Offentlige foredrag i naturvidenskab bringer Aarhus Universitet forskningen og glæden ved videnskaben ud til alle dele af landet. Vi ser det også i Fynslundhallen.
I foredraget tirsdag d. 7.11. vil vi få en introduktion til fysikernes teori bag antistof og dernæst en dybere gennemgang af det eneste antistofatom som det er lykkedes forskerne at fremstille: antihydrogen.
Hvordan er antiverdenen? Har antihydrogen den samme struktur som hydrogen? Falder den opad eller nedad? Få svaret på disse spørgsmål i forelæsningen.
LÆS MERE https://ofn.au.dk/sted/

Fri entré – åbent for alle. Mød bare op.
Forfriskninger kan købes i hallens cafeteria.

Venlig hilsen Vibe Bundgård mobil 20405640

Julebankospil i Jordrup Forsamlingshus

Denne gang vil Bjørn Hansen fra Bjørn & Okay komme og råbe op, han vil desuden synge et par julesange. Indgang koster 120 kr. incl. 3 plader, kaffe og boller med pålæg. Der kan købes ekstra plader til 10 kr. Dørene åbnes kl 18.00 Det er først til mølle. Gevinster som vi plejer, vel mødt.

Hvordan fungerer hjernen – Livestreamet foredrag i Fynslundhallen 24.10. kl. 18.45

Med serien Offentlige foredrag i naturvidenskab bringer Aarhus Universitet forskningen og glæden ved videnskaben ud til alle dele af landet.
Vi ser det også i Fynslundhallen.

Tirsdag d. 24.10. får vi indblik i den nyeste viden om hjernen, dens funktion, og om årsagerne til de hjernesygdomme som forskerne arbejder på at forebygge.
Vores hjerne består af 100 mia. celler som kommunikerer med hinanden i komplicerede netværk. Men hvordan styrer hjernen os? Og hvorfor svækkes vores færdigheder ofte med alderen?  Hvordan hjælper hjernen os med at lære nye færdigheder og med at navigere i en stadig mere kompleks verden? Det vil Leif Østergaard, professor ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet, og overlæge ved Neuroradiologisk Afsnit, Aarhus Universitetshospital åbenbare for os.
Læs mere her https://ofn.au.dk/sted/
Fri entré – åbent for alle. Mød bare op.
Forfriskninger kan købes i hallens cafeteria.

Venlig hilsen Vibe Bundgård mobil 20405640

Naturvidenskabelige foredrag fra Århus Universitet sendes live i Fynslundhallen

Vi kører seks foredrag i løbet af efteråret i Fynslundhallen.
Foredragene streames live direkte fra auditorierne i Århus.
Kom og få den nyeste viden indenfor naturvidenskab, formidlet af superdygtige forskere på en forståelig, underholdende og interessant vis.
Se programmet for efteråret: Offentlige foredrag i Naturvidenskab, Aarhus Universitet | Livestream og live (au.dk)

Der er åbent for alle, det koster ikke noget.
Man kan købe drikkevarer m.v. i hallens cafeteria.

Venlig hilsen – vi ses
Vibe Bundgård mobil 20405640
og
Dorthe Fallesen mobil 21689322

 

 

Offentlige foredrag i Naturvidenskab, Aarhus Universitet | Livestream og live (au.dk)

Landsbyfællesskabsplan

Kom og vær med til at udvikle vores område d 28/9 kl 19 -21:30 i hallen

Hvad er en Landsbyfællesskabsplan?
• Natur, Miljø og Klima udvalget i Kolding Kommune arbejder for at udvikle hele Kolding Kommune, og har prioriteret midler til at udvikle landsbysamarbejdet.
• En landsbyfællesskabsplan et værktøj til at afdække fælles potentialer og ønsker til at udvikle det gode liv i landsbyerne.
• Formålet og ønskerne med Landsbyfællesskabsplanen er, at den vil bidrage til at fremme fællesskab og bedre sammenhæng landsbyerne imellem.
• Landsbyfællesskabsplanen skal fungere som et fælles referencedokument for både borgerne i landsbyerne, politisk og administrativt i kommunen omkring borgernes ønsker og prioritering af udvikling og fællesskaber i landsbyerne.
• Planerne er stadig på et meget overordnet niveau. Planen vil bygge på jeres ønsker – det betyder at den bliver politisk godkendt, men bliver præsenteret for dem.
• Lokalrådet er styregruppe i processen. Vi skal være med til at kvalificere de input vi får fra borgermøderne og prioritere, hvad der er vigtigt at få med i landsbyfællesskabsplanen.
Sæt et X i kalenderen d 28/9 kl 19-21:30 i hallen
Kom og vær med til at sætte dit præg på områdets fremtid og udvikling.

Høstbanko i Jordrup Forsamlingshus

Høstbanko, mange flotte gevinster, bl.a. Rosendahl termokande, grillbestik, lanterner, pander, sengetøj, fletkurve og kødpakker. Amerikansk lotteri. Der er en lille sidegevinst og 2 købmandskurve på indgangsbillet. Der kan købes kaffe, øl, sodavand, vand, kringle, lagkage og ostemadder. Dørene åbnes kl 18.00. Vel mødt.