Oversigt over projekter og ideer fra Fynslund for fremtiden

Kære alle

Vi har renskrevet alle projekter og ideer fra workshoppen og holdt møde i 4F om, hvordan vi kan arbejde videre med dem. Som I sikkert har bemærket, er der allerede gang i nogle af dem.

Vi har lagt 2 oversigter ind på Visionssiden https://jordrup.dk/visioner/. Den ene viser de projekter, der blev udviklet og præsenteret på dagen. Den anden er et katalog over alle de enkeltstående ideer, deltagerne skrev op på små sedler undervejs på workshoppene.

Vi vil gerne oprette de enkelte projekter her på siden, så man kan melde sig til dem og se hvem og hvad, der er i gang – men indtil det er sket, er oversigterne her vores fælles værktøj – hold jer ikke tilbage – der er frit slag – kontakt enten de personer, der figurerer på oversigten eller Vibe Bundgård vibehans@privat.dk fra 4F (Fælles Forum for Foreningerne i Fynslundområdet).