Gårdejer Karl Gregersens legat

I 2021 vil gårdejer Karl Gregersens legat uddele en eller flere legatportioner.
Ifølge fundatsen skal legatportionerne anvendes til støtte til unge eller yngre landmænd fra den tidligere Lejrskov/Jordrup kommune, eller sådanne der agter at erhverve en landejendom i det pågældende område.
Legatportioner skal i overensstemmelse med Karl Gregersens ønske i første række tildeles unge, dygtige landmænd, der første gang etablerer sig som selvstændig, men kan dog også tildeles allerede selvstændige, der ønsker at udvide bedriften eller erhverve en større landbrugsejendom.
Legatportioner vil endvidere kunne ydes til modtagerens rationalisering af landbrugsbedriften, såfremt modtageren i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage en legatportion.
 Ansøgninger indsendes senest den 24. oktober 2021 til Karl Gregersens Legat, att. Mogens Westen, Fjællebrovej 39, 6093 Sjølund, mail: mbw@mogenswesten.dk.
Ansøgninger bedes vedlagt oplysninger om det formål, hvortil et eventuelt legat tænkes anvendt og den dokumentation, ansøger måtte finde relevant.

Bestyrelsen