Fynslund Boldklub orienterer om genåbning af aktiviteter.

Efter en lang periode uden motion, sport og sociale muligheder i vores forening er vi heldigvis ved at bevæge os mod en mere normal hverdag. I skrivende stund er det dog kun udendørs aktiviteter der er tilladt. For COVID19 har sat sine spor. Der er skrappe retningslinier fra sundhedsstyrelsen og idrætsorganisationerne (DBU, DGI, mfl.) har derfor udarbejdet en række anbefalinger. FB følger naturligvis disse, så børn, unge og voksne kan færdes sikkert i klubben.

Det betyder at alle som kommer i klubben (ledere, trænere, frivillige, aktive udøvere, forældre osv.) forventes at overholde myndighedernes retningslinier!

Vi vil i samarbejde med Fynslundhallen sørge for god hygiejne, at opdatere skiltning og instruere trænere, frivillige osv. i reglerne.

Hold øje med skiltningen og kontrollér dem ved ankomst hver gang. Følg trænernes og instruktørernes anvisninger.

Vil du læse mere om myndighedernes retningslinier og idrætsorganisationernes anbefalinger kan de findes her:

Har man praktiske spørgsmål eller måske gode ideer anbefaler vi at tage fat i en leder. Se kontaktoplysninger her: http://fynslundboldklub.dk/?side=kontakt

På hjemmeside, facebook mm. vil vi opdatere om nye aktiviteter hen ad vejen.

Husk, at holde fysisk afstand er god stil! Men man skal stå sammen og hjælpe hinanden for at løse de nye udfordringer bedst mulig.

FB vil sørge for trygge fysiske rammer og sammen med trænere/instruktører/frivillige tage godt imod medlemmerne. FB håber på opbakning til at  bruge de fantastiske muligheder vi har i og omkring Fynslundhallen. Så der kommer meget mere bevægelse i Fynslund Boldklub efter den lange stilstand!